VEND DIG MOD DET VÆSENTLIGE

GENNEM PROTREPTIKKEN

Protreptiske samtaler


Protreptiske samtaler – tid til det væsentlige


Har du brug for et sted, hvor du kan tænke højt, mærke efter og finde klarhed? Protreptik er en dialogform, hvor vi sammen undersøger dine værdier, valg, og det, der virkelig betyder noget i dit liv eller arbejdsliv. De protreptiske samtaler hjælper dig med at vende blikket indad og finde ind til det væsentlige. Det handler ikke om at få svar udefra – men om at blive klogere på dig selv.

Protreptiske samtaler er for dig der…


  • Ønsker at (gen)etablere forbindelsen til dig selv.
  • Søger retning i dit liv eller lederskab.
  • Vil stå stærkere i dine værdier og beslutninger.
  • Ønsker et frirum til refleksion samt ærlig og nænsom dialog.

Du behøver ikke have "et problem" – blot en lyst til at stoppe op og tænke dybere. Samtalerne tager udgangspunkt i dine værdier og din virkelighed, og sammen undersøger vi, hvad det væsentlige er for netop dig/jer.

Jeg tilbyder både individuelle samtaler og samtaler for grupper, hvor vi f.eks. arbejder med at skabe mere tydelighed og forbundethed i ledergruppen.


Er du nysgerrig? Kontakt mig for en uforpligtende introduktion til, hvad protreptik kan give dig/jer.

PROTREPTIKKEN

Det meget lidt mundrette ord betyder at vende sig mod det væsentlige. Vi lever i en tid med tempo, krav og konstante valg. Midt i det hele kan det være svært at mærke, hvad der egentlig er væsentligt. Her kan protreptik gøre en forskel.

Protreptik er en værdibaseret, filosofisk samtaleform, hvor du får mulighed for at reflektere over dine grundlæggende værdier, ståsteder og valg i livet – både som menneske og i dit arbejde.


Det er ikke terapi, rådgivning eller coaching – det er en guidet samtale, der hjælper dig med at finde ind til det, der virkelig betyder noget for dig.

Nogle nøgleelementer i protreptik


- Værdibaseret samtale: Samtalen kredser om grundlæggende menneskelige værdier som ansvar, frihed, respekt, retfærdighed, mod osv.
- Dialogisk tilgang: Det er en ligeværdig samtale, inspireret af den sokratiske dialog, hvor samtalelederen (ofte kaldt protreptikeren) stiller åbne, undersøgende spørgsmål.
- Selverkendelse: Målet er, at personen selv kommer frem til en dybere forståelse af sig selv og sit livsvalg – vender blikket indad.

- Ikke-terapeutisk, men eksistentiel: Det er ikke terapi i klinisk forstand, men en filosofisk praksis med fokus på, hvordan man vil være som menneske og leder.


Protreptik er blevet genoplivet i moderne tid – især af den danske filosof Ole Fogh Kirkeby – og bruges ofte i ledelsesudvikling, coaching og organisationskultur.


Hvis du gerne vil vide mere om protreptik, kan du lytte til podcasten ”Det protreptiske spor”, som jeg netop har udgivet i samarbejde med Mette Mejlhede og dialogakademiet. Podcasten findes på spotify og podcast.